Børnepsykolog

“Før mit forløb hos Stella kunne små ting hobe sig op indeni mit hoved og det hele svømmede rundt med at jeg ikke var god nok og fejlede i alt hvad jeg gjorde. Og det var kun når jeg gjorde skade på mig selv, at det stoppede.

Nu har jeg fundet ud af, at de tanker, jeg har, ikke er virkeligheden. Så jeg behøver ikke længere gøre skade på mig selv for at få de tanker og spændingen væk.

Nu føles det mere frit og jeg bekymrer mig ikke så meget om hvad andre siger eller gør.”

- Luna, 20 år
Henvendelsesårsag: selvskade

“Jeg har tidligere været i gruppeforløb gennem psykiatrien og i metakognitiv terapi for OCD, angst mm. Men det hjalp ikke.

Efter 3 samtaler hos Stella, kommer min angst sjældnere og jeg er mindre bange for mine tanker og følelser, når de kommer. Jeg føler mig roligere, gladere og har mere overskud.

Før skulle jeg hele tiden læsse af for at få det godt. Nu kan jeg bedre selv tage hånd om det og lade det passere.

Efter 5 gange, har jeg ikke længere brug for en psykolog og tror for det meste på, at jeg inderst inde er helt ok!”

- Ida Maria, 26 år
Henvendelsesårsag: angst

“Da jeg startede hos Stella, havde jeg panikanfald flere gange om ugen – især om natten og i hverdagssituationer som i bussen på vej til arbejde. Jeg kunne have svært ved at trække vejret ordentligt. Det føltes, som om jeg mistede kontrollen, og jeg ringede ofte til familiemedlemmer for at få ro.

Hos Stella har jeg lært at lade tankerne passere uden at blive revet med og at finde ro, selv når vejrtrækningen driller. I dag har jeg det meget bedre – jeg er mere til stede, roligere, og angsten fylder langt mindre. Jeg er virkelig taknemmelig for forløbet og kan varmt anbefale Stella til andre, der kæmper med angst og uro.”

- Daniella 24 år
Henvendelsesårsag: angst

”Vores besøg hos Stella har været en fantastisk oplevelse. Hendes omsorgsfulde behandling har gjort os til bedre forældre, vejledt os og givet os overblik og retning.

Hun har hjulpet vores familie videre og fået os til at se lyset i mørket efter en tragisk hændelse”

- Forældre til Mads og Mia
Henvendelsesårsag: et trafikuheld

Når et barn ikke trives

Når et barn er i mistrivsel, er det – alt efter barnets alder – som oftest en god ide at tale med forældrene først. Derfor tilbyder jeg samtaler til forældre og familier i forbindelse børns vanskeligheder.

Nogle gange er det tilstrækkeligt for at komme videre, at tale med forældrene. Andre gange er det hensigtsmæssigt at forældre og barn kommer sammen, andre gange igen kan barnet, afhængig af alder, have gavn af nogle samtaler uden forældre. Det er forskelligt hvad børn har brug for og deres symptomer kan have mange forskellige årsager.

Typiske årsager til at opsøge en børnepsykolog

  • Adfærdsproblemer: Udfordringer med at håndtere barnets udadreagerende adfærd som f.eks. vredeudbrud, aggressivitet eller trodsighed.
  • Emotionelle problemer: Tegn på angst, depression, lavt selvværd eller andre følelsesmæssige vanskeligheder hos barnet.
  • Udfordringer i skolen: Problemer med akademisk præstation, koncentrationsbesvær, eller udfordringer med at knytte venskaber og socialisere med jævnaldrende.
  • Store livsændringer: Skilsmisse, dødsfald i familien, flytning eller andre betydelige ændringer, der kan påvirke barnets følelsesmæssige velbefindende.
  • Udviklingsmæssige forsinkelser: Bekymringer omkring forsinkelser i barnets sproglige, motoriske eller sociale udvikling.
  • Spiseforstyrrelser: Problemer med mad, spisevaner eller kropsbillede.
  • Søvnproblemer: Vanskeligheder med at falde i søvn, natlige opvågninger eller mareridt.
  • Sorg og tab: Hjælp til at håndtere sorg eller tab i familien.
  • Angst for skole eller afvisning fra jævnaldrende: Når barnet udtrykker stærk modvilje mod at gå i skole eller synes at have svært ved at passe ind socialt.
  • Opdragelsesrådgivning: Forældre, der søger strategier og teknikker til at forbedre deres opdragelsesmetoder eller forstå deres barns behov bedre.
Book din tid her

Børns adfærd kalder på et ønske om forandring

Selv når børns opførsel virker udfordrende eller direkte destruktiv, er der altid en mening med det. Børn viser os, gennem deres reaktioner, at de har brug for hjælp og forandring. De fortsætter med at reagere, indtil vi som omgivelser begynder at møde dem på en måde, der er mere hjælpsom og konstruktiv. Det er deres måde at fortælle os på, at noget ikke er, som det bør være.

Jeg har bred erfaring med – i samarbejde med forældrene – at tilrettelægge en plan, der matcher barnets/familiens særlige behov.
Det kan ind imellem være nødvendigt at inddrage daginstitution eller skole.

Jeg har meget erfaring med

  • Psykologisk rådgivning til forældre om deres børns udviklingsbehov.
  • Terapeutisk og konsultativt arbejde med forældrene, for at de kan blive mere bevidste om deres forældrerolle og de faktorer, der fremmer den.​
  • Rådgivning og supervision af institutioner (fx skole, børnehave og vuggestue).​

Unge
Jeg har mange års erfaring med og uddannelse i at møde unge dér, hvor de er og forstå de udfordringer, de står overfor i deres daglige liv. Ungdomslivet indebærer ofte en række pres: akademiske krav, sociale forventninger til sig selv og andre og en voksende selvstændighed fra forældrene. Samtidig skal man finde ud af hvem man er som person bl.a. i forhold til identitet og seksualitet.

Det sociale pres kan være overvældende, hvilket ofte resulterer i en følelse af ensomhed, selvom man udadtil ser ud til at klare sig godt.
Mange unge finder det svært at tale med deres forældre af frygt for at skuffe eller udløse vrede. Derfor kan det være hjælpsomt at have adgang til et neutralt rum, hvor følelser og bekymringer kan udtrykkes frit.
For nogle kan håndtering af psykisk smerte vise sig som selvskade, misbrugsadfærd og spiseforstyrrelser.

​Det er vigtigt ikke kun at se den selvdestruktive adfærd som forkert, men at få øje på hvad handlingerne er et svar på eller et forsøg på at løse?
Mit mål er at unge får indsigt i vores psykiske design så de fremadrettet først og fremmest kan navigere i deres eget tanke og følelsesliv på en lettere, roligere måde.

Book din tid her

Sammen finder vi vejen frem

  • Der er altid håb.
  • Sammen finder vi tilliden til at forandring er mulig.
  • Og at den måske ikke er så langt væk, som det ser ud til.
Book din tid her

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen. Af hensyn til datasikkerhed bedes du undlade at sende personfølsomme oplysninger. Jeg glæder mig til at høre fra dig.