Kender du det med at gå og gruble, mere eller mindre besat, mere eller mindre bevidst, over en relation eller en situation? Prøve at regne ud hvad du skal gøre. Og opdage hvordan spændingen i dit system konstant er lidt forhøjet?

Jeg opdagede noget her til morgen, som jeg lige vil dele:

Når det for mig ligner et enten -eller/skal jeg blive eller gå/skal jeg gøre det eller det?

Så stiger spænding i mit system og jeg bliver urolig
Det sluger min energi, jeg bliver træt af at tænke og prøve at regne det ud og fikse og mærke efter… om det er tanker eller livskraft, om det er værd at lytte til?

Opdage det og give slip. Lade det fare et øjeblik.

Med dette svøber roen sig om mig en stund.
Pladsen til at livet kan komme til, skabes og jeg kan se noget nyt

Herfra er det ikke længere et spørgsmål om enten – eller
Herfra er det bare ok, som det er og jeg tænker ikke så meget over det.

Og det spørgsmål: er det tanker eller livskraft, jeg oplever, er det værd at lytte til eller ej?
Er jo også en dikotomi, et enten- eller
Måske det slet ikke er et relevant spørgsmål?
Det kommer jo samme sted fra.

At følge følelsen – er den rar eller urolig?
Lige nu.
Er den urolig bruger jeg tanken imod mig selv.
Er den rolig og helt ok – så er jeg på rette vej.

Er der egentlig mere end det at tage stilling til?