Familieterapi

Sammen finder vi ro og retning i familien
Hvis I oplever at jeres familie er i krise eller I ønsker en forandring, som I ikke selv har kunnet opnå, er der god grund til at søge hjælp og sparring.
Nogen gange kan det være et barns mistrivsel, der får en forælder til at henvende sig. Andre gange kan det være en krise forårsaget af sygdom eller skilsmisse.
Indledningsvis skal vi have afklaret om det er forældrerådgivning, parterapi eller familieterapi, der vil være mest hensigtsmæssig for at afhjælpe den problemstilling I kommer med.
Familie behøver ikke kun være kernefamilien. Det kan være søskende, samlevende, bedsteforældre eller andre nærtstående, der vil kunne belyse situationen på nye måder og bringe flere forståelser i spil.
Vi finder ud af sammen, hvad der giver bedst mening for jer.
Jeg taler også med sammenbragte familier om det at skulle navigere i komplekse familiekonstellationer med mange modsatrettede behov.
Sammen finder vi vejen frem
- Der er altid håb.
- Sammen finder vi tilliden til at forandring er mulig.
- Og at den måske ikke er så langt væk, som det ser ud til.
