Om mig

“Siden jeg var barn, har jeg haft angst og de seneste år også tvangstanker og -handlinger. Den seneste periode har været presset og det har taget overhånd.

Allerede i 2. samtale hørte jeg en sætning, som fik mig til at se tingene på en ny måde. Jeg kunne begynde at berolige mig selv.
Jeg så at tanker om episoder fra fortiden ikke kan definere mig og ikke bestemmer min fremtid.

Jeg kan nu mere vælge hvilke tanker jeg lader fylde og hvordan jeg kender forskel på, hvad jeg skal lytte til.
Jeg vågner ikke om morgenen med frygt for dagen foran mig.
Jeg har fået min appetit tilbage og jeg sover bedre.
Jeg har fået ro på min hverdag og har fået min positivitet igen.
Det er virkelig dejligt!”

- Sofie, 20 år
Henvendelsesårsag: angst og tvangstanker/handlinger

“Før mit forløb hos Stella kunne små ting hobe sig op indeni mit hoved og det hele svømmede rundt med at jeg ikke var god nok og fejlede i alt hvad jeg gjorde. Og det var kun når jeg gjorde skade på mig selv, at det stoppede.

Nu har jeg fundet ud af, at de tanker, jeg har, ikke er virkeligheden. Så jeg behøver ikke længere gøre skade på mig selv for at få de tanker og spændingen væk.

Nu føles det mere frit og jeg bekymrer mig ikke så meget om hvad andre siger eller gør.”

- Luna, 20 år
Henvendelsesårsag: selvskade

“Jeg har tidligere været i gruppeforløb gennem psykiatrien og i metakognitiv terapi for OCD, angst mm. Men det hjalp ikke.

Efter 3 samtaler hos Stella, kommer min angst sjældnere og jeg er mindre bange for mine tanker og følelser, når de kommer. Jeg føler mig roligere, gladere og har mere overskud.

Før skulle jeg hele tiden læsse af for at få det godt. Nu kan jeg bedre selv tage hånd om det og lade det passere.

Efter 5 gange, har jeg ikke længere brug for en psykolog og tror for det meste på, at jeg inderst inde er helt ok!”

- Ida Maria, 26 år
Henvendelsesårsag: angst

“Da jeg startede hos Stella, havde jeg panikanfald flere gange om ugen – især om natten og i hverdagssituationer som i bussen på vej til arbejde. Jeg kunne have svært ved at trække vejret ordentligt. Det føltes, som om jeg mistede kontrollen, og jeg ringede ofte til familiemedlemmer for at få ro.

Hos Stella har jeg lært at lade tankerne passere uden at blive revet med og at finde ro, selv når vejrtrækningen driller. I dag har jeg det meget bedre – jeg er mere til stede, roligere, og angsten fylder langt mindre. Jeg er virkelig taknemmelig for forløbet og kan varmt anbefale Stella til andre, der kæmper med angst og uro.”

- Daniella 24 år
Henvendelsesårsag: angst

”Vores besøg hos Stella har været en fantastisk oplevelse. Hendes omsorgsfulde behandling har gjort os til bedre forældre, vejledt os og givet os overblik og retning.

Hun har hjulpet vores familie videre og fået os til at se lyset i mørket efter en tragisk hændelse”

- Forældre til Mads og Mia
Henvendelsesårsag: et trafikuheld

Jeg har været psykolog siden 2003, og stødte i forbindelse med et sygdomsforløb i 2023 ind i et helt nyt psykologisk paradigme. Denne forståelse ændrede fundamentalt min måde at være i verden på og min måde at praktisere mit fag på. Det hele faldt mere til ro, blev lettere og lysere.
Indtil da havde jeg gjort som alle andre og praktiseret indenfor rammerne af de metoder, den traditionelle psykologi har til rådighed.

I 2024 startede jeg helt forfra – for jeg kunne ikke andet, med de indsigter, der var landet hos mig omkring, hvordan vi er lavet som mennesker. Jeg indså at vores sind grundlæggende er orienteret mod velvære, ro og balance og at grunden til vi kæmper med vores sind er, at vi ikke har set og forstået hvordan vores oplevelse skabes. Jeg forstod også, at selvom det føltes som om jeg var gået i stykker – så var jeg det slet ikke. Jeg var fin, hel og intakt. Ligesom alle andre også er det.

Jeg oplever nu, at jeg endnu bedre end før er i stand til at hjælpe dem, der kommer hos mig og det tager meget kortere tid for folk at få det bedre, end det gjorde før.

Det ser ud som om, at det er vores omgivelser, der skaber vores lidelse eller lykke – men i virkeligheden skabes al oplevelse indefra os selv. En hvilken som helst situationen eller oplevelse
kan opleves på et utal af måder. Og hvis vi giver vores sind lov, finder det selv tilbage i balance, når vi slipper spændingen. Det lyder måske indlysende – men det er det ikke altid i praksis, set indefra ens eget liv.

Læs f.eks. mine blogindlæg: ”om at få det godt igen” og ”psykologen, der troede hun var gået i stykker”, hvis du er nysgerrig på hvordan denne forståelse virker i praksis og hvordan den har ændret både mit private og professionelle liv. Og mine klienters.

Book din tid her

Autoriseret psykolog

Rent formelt er jeg autoriseret psykolog/psykolog med praksisuddannelse og godkendt specialist i klinisk psykologi og børnepsykologi. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og er underlagt de fælles nordiske regler om etik og tavshedspligt.

Uddannelse

2024/2025: 3P Practitioner fra 3P instituttet.

2020: Certificering i “Få Styr På Angsten”, et forældreuddannelsesprogram v. Center for Angst.

2018: Specialist i klinisk børne- og unge psykologi.

2007: To- årig videreuddannelse i familieterapi ved DISPUK, Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation.

2006: Autoriseret psykolog (Cand.psych.aut.)

2003: Kandidatuddannelsen ved Københavns Universitet (Cand.psych)

1995: Idrætslærereksamen fra Paul Petersens Idrætsinstitut.

Arbejdsliv

2022 – Selvstændig virksomhed. Samtaler med børn, unge og voksne, familier, par. Supervision, konsultation, undervisning.

2008 – 2023 Psykolog v. PPR
– Traditionelle PPR opgaver på både almen- og specialområdet. Konsultation/supervision og sparring af professionelle, forældrevejledning, pædagogisk – psykologiske vurderinger mm.

2007 – 2008 Selvstændig virksomhed

2005 – 2006 Psykolog ved Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning. Undersøgelse og behandling i forhold til børn, unge og familier på systemisk grundlag.

2004 – 2005 Psykolog i Kompetencecentret, Fuglebjerg kommune.

Sammen finder vi vejen frem

  • Der er altid håb.
  • Sammen finder vi tilliden til at forandring er mulig.
  • Og at den måske ikke er så langt væk, som det ser ud til.
Book din tid her

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen. Af hensyn til datasikkerhed bedes du undlade at sende personfølsomme oplysninger. Jeg glæder mig til at høre fra dig.