24. april 2025
Kender du det – når livet føles som en rutsjebanetur?

Når tankerne ræser rundt og prøver at finde årsager til svingningerne; kan det være hormoner? Den usikre økonomiske situation, der har stået på alt for længe? Uvisheden om boligsituationen, familiesituationen, en relation? Eller er der bare mere knald på tankerne, uvist af hvilken grund? Og hvorfor så det, spørger man sig selv, – hvilket genererer endnu flere tanker… ?

Har haft en uge, hvor jeg bare måtte tage den med ro. Aflyse alt og melde mig syg. Det var min sundhed, der kaldte. Og influenza sørgede for at jeg ikke havde noget valg.

Sammen med kroppens kamp mod virus fulgte en masse udmattede bekymringstanker, som så helt virkelige ud og holdt mit humør i bund, indtil jeg opdagede, hvad det var, jeg uskyldigt havde gang i: at tænke mig selv helt ned i bunden af humørelevatoren med tanker om fremtidige kriser, sygemeldinger, økonomiske problemer, uønskede scenarier.

Og det så fuldstændig virkeligt ud. Fornuftigt. Sandt.

Tager en tur i badeklubben og sauna. Jeg har erfaring med, at sanseoplevelser bringer mig tilbage til mig selv. For kan godt mærke, at der er alt for meget tryk på øverste etage.

Dér i saunaen, er der noget, der lige et splitsekund hvisker til mig, at det ikke er nu, jeg skal tage mine tanker alvorligt. At ubehaget i min krop og mine katastrofetanker om at måtte lukke firmet og sælge lejligheden, ikke er til at stole på lige nu. Fordi de kommer med uro, panik og kvalme.

Og lige dér, er et lille suk på vej, noget der lige slipper lidt;

Åh – måske det faktisk handler om, at jeg lige er røget ned i kælderen og kigger på alting hernedefra?

Udenfor i solen lidt efter er der noget, der er lettet. Spændingen i solar plexus er væk. Jeg føler mig lidt gladere. Og bemærker, at jeg nu tænker, at det hele nok skal gå.

Jeg skal nok klare den.

Jeg glemte i tankestormen, at mit sind fikser sig selv. Og opdager, at jeg er blevet glad igen af ingenting – andet end i et splitsekund at sætte spørgsmålstegn ved mine tankers kvalitet og pålidelighed.

Er det ikke vildt? At der kun skal sådan en lille sprække til, sådan et sekunds klarhed til for at sindet regulerer sig tilbage i balance, så vi igen kan trække vejret og nyde dagen.