Parterapi

Jeg har samtaler med par om kærlighed og parforhold.

“Jeg har tidligere været i gruppeforløb gennem psykiatrien og i metakognitiv terapi for OCD, angst mm. Men det hjalp ikke.

Efter 3 samtaler hos Stella, kommer min angst sjældnere og jeg er mindre bange for mine tanker og følelser, når de kommer. Jeg føler mig roligere, gladere og har mere overskud.

Før skulle jeg hele tiden læsse af for at få det godt. Nu kan jeg bedre selv tage hånd om det og lade det passere.

Efter 5 gange, har jeg ikke længere brug for en psykolog og tror for det meste på, at jeg inderst inde er helt ok!”

- Ida Maria, 26 år
Henvendelsesårsag: angst

“Da jeg startede hos Stella, havde jeg panikanfald flere gange om ugen – især om natten og i hverdagssituationer som i bussen på vej til arbejde. Jeg kunne have svært ved at trække vejret ordentligt. Det føltes, som om jeg mistede kontrollen, og jeg ringede ofte til familiemedlemmer for at få ro.

Hos Stella har jeg lært at lade tankerne passere uden at blive revet med og at finde ro, selv når vejrtrækningen driller. I dag har jeg det meget bedre – jeg er mere til stede, roligere, og angsten fylder langt mindre. Jeg er virkelig taknemmelig for forløbet og kan varmt anbefale Stella til andre, der kæmper med angst og uro.”

- Daniella 24 år
Henvendelsesårsag: angst

”Vores besøg hos Stella har været en fantastisk oplevelse. Hendes omsorgsfulde behandling har gjort os til bedre forældre, vejledt os og givet os overblik og retning.

Hun har hjulpet vores familie videre og fået os til at se lyset i mørket efter en tragisk hændelse”

- Forældre til Mads og Mia
Henvendelsesårsag: et trafikuheld

Kærlighed og relationer

Jeg har samtaler med par om kærlighed og parforhold.
Jeg har også samtaler med singler, som gerne vil være i et parforhold.
Og med par i forhold, som gerne vil redefinere de oprindelige rammer og aftaler.

Hvad enten I kommer med et ønske om at blive sammen og få kærligheden til at blomstre igen eller I leder efter en nænsom måde at komme videre på hver for sig, er der altid en vej videre.

Måske der er konflikter, I ikke kan se en vej ud af eller der er krise over tillidsbrud og svigt? Der kan have været utroskab, sygdom i familien, eller andre bekymringer, der påvirker forholdet?

Det kan også være at I har lyst til at redefinere jeres forhold og gentænke den traditionelle ide om hvordan et parforhold ser ud – men mangler redskaber til at komme videre med det? Måske vil en af jer åbne forholdet op og den anden ikke er dér? Dette kan også være en proces, hvor man har brug for sparring udefra.

Vi går sammen på opdagelse i, hvad der skal til for at I igen, kan kommunikere fra et roligt sted og derfra måske få øje på noget, som kan kaste nyt lys over jeres situation.

Book din tid her

Sammen finder vi vejen frem

  • Der er altid håb.
  • Sammen finder vi tilliden til at forandring er mulig.
  • Og at den måske ikke er så langt væk, som det ser ud til.
Book din tid her

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen. Af hensyn til datasikkerhed bedes du undlade at sende personfølsomme oplysninger. Jeg glæder mig til at høre fra dig.